J-popcon!!

Glædelsen har spred sig til alle lemmer i min krop! Idag sker det. Idag starter det. Idag åbner J-popcon sine døre kl. 16!!!! Det er noget jeg har glædet mig til i hundrede år. Jeg har glædet mig lige fra det sluttede sidste år! I tre dage kan jeg være mig selv, uden nogen kigger mærkeligt på mig. I tre dage kan jeg være mig selv, uden at skulle føle folks øjne vile på mig, alt imens jeg ved hvad de tænker. I tre dage skal jeg være sammen med nogen af mine bedste venner, som har de samme interresser som mig, har det som mig og kan acceptere mig. Selvfølgelig har jeg også andre venner der kan acceptere mig for den jeg er.

Et lille sidespor.....xD

Det bliver i hvert fald sjovt og hyggeligt og jeg kommer til at møde nye mennesker!!!

Japan, anime og manga

Hvis jeg siger Japan, hvad siger du så?? ;D

Hvis jeg blev spurgt om det, ville jeg enden sige: "Awesome land, fantastisk kultur" eller "ANIME! MANGA!!"

Måske har du allerede regnet ud, at jeg er en af de freaks, som forguder landet Japan og dermed også anime og manga. Det er noget af det jeg går mest op i. Det er noget der betyder meget for mig, da det ha været med til, at forme mig som person, men også mit liv. Uden det havde jeg ikke set ud som jeg gør, alternativ stil, og jeg havde måske ikke haft den personlighed, som jeg har nu; åben, siger min mening, afslappet, skør, mærkelig og barnlig. Før i tiden var jeg også åben og god til at få venner, men ikke som nu. Førhen fulgte jeg hvert ord min mor sagde, helt uden at tænke over det.... Det har så ændret sig drastisk! Nu hvor jeg har sat mig op mod min mor ved, at jeg ikke vil være et af Jehovas vidner som hende, er hun blevet vred, skuffet, ked af det, trængende og streng over for mig.

Back to the point xD

Manga er kort fortalt en tegneserie stil, der så dagens lys i Japan. Når man læser manga, læser man fra højre mod venstre og ikke venstre mod højre, som vi anser for at være den "normale" vej. Tegnestilen er også en smule anderledes. Det ses tydeligst ved øjnene! De er store og utrolig fantastiske.

Anime er manga lavet om til en tegneserie. Du kan nok gætte dig til, at billederne bevæger sig ;D Tegnestilen i anime er den samme som i manga, da en serie ofte udspringer fra en populær manga.

Det va sådan lidt et kort indlæg, men som stadig har sagt ufattelig meget om mig ^^

En Krig

En kedelig og grå torsdag morgen, hvor undervisningen ikke rigtig fanger en, kommer man nemt til, at tænke tilbage. Tilbage til en tid hvor man troede alt var godt, hvor mor kunne klare alt og hvor man ingen bekymringer havde. Sådan er det måske for de fleste, men ikke for mig. Jeg kan ikke just sige, at min barndom var let som en leg, eller at jeg ingen bekymringer har haft, for det har jeg og endda en masse. Jeg har ikke kunne støtte mig til en far i lang tid, eller snakke med en stor del af min familie.

Da jeg var 5 år gammel blev mine forældre skilt, fordi min far var utro. Dette fik jeg først af vide for et år siden, hvor "den store krig" mellem mine forældres familier var på sit højeste. Min mormor og hende eksmand Sten, var i en lang periode bedste venner med min fars storesøster Bodil og hendes mand Poul, men en dag valgte Bodil og Poul, at forlade Jehovas vidner, og begyndte at hade min mormor og hendes forhenværende mand Sten. Efter det blev min fars storebror Jørgen også udstødt, sammen med hans kone. Min far blev også udstødt, da han som skrevet var min mor utro.

Til trods for, at hans søskende forlod Jehovas vidner, er min onkel Tommi blevet. Indbyrdes er forholdet mellem min fars familie heler ikke noget at juble hurra for...

Da min farfar døde, måtte mine søskende og jeg selv ikke komme med for min onkel Tommi, da det var for "hårdt" for min farmor. Det var der oven i købet flere der mente. Min mor var selvfølgelig blevet rasende; vi havde jo ligeså meget ret til, at sige farvel til vores farfar en sidste gang, som vores fætre, der var blevet inviteret til begravelsen, havde. Det endte selvfølgelig med, at min stædige mor vandt og vi kom med til begravelsen.

Da min far søgte om fællesforældremyndighed toppede "krigen." Min mor var bange for, at han ville kræve, at vi skulle bo hjemme ved ham. Hun var også bange for, at han ville sige, at vi ikke måtte tro på det samme som min mor. I den periode havde jeg det virkelig elendigt. Min far og mor ringede indbyrdes, skændes og råbte af hinanden. Min mor begyndte at græde, fordi hun var bange for at miste mine søskende og mig.

I hele den lange periode var jeg ikke i skole, jeg ville ikke spise noget og jeg var ved at gå ned psykisk... Dog endte det bedre end forventet. Min far fik fældes forældre myndighed og han forlangte ikke andet. grundet til, at han ville have den fældes forældre myndighed, var simpelthen fordi, at han ville vise, at han var der for mig og mine søskende. Det troede og tror min mor bare ikke på.

Tro, helved og sorg

At ens mor ikke kan forstå, at jeg ikke tror på det hun tror på, kan til tider være rigtig hårdt. At skulle gå med til møder, selvom jeg helst vil blive hjemme. At skulle studerer om min mors tro med en gammel dame, uden at være motiveret, det er virkeligt svært.

Jeg havde gået med de følelser i godt et år. Jeg havde låst dem inde og besluttet, at jeg ikke ville fortælle det til nogen. Men så, for ikke så lang tid siden, endte mig og min mor i et kæmpe skænderi. Det var i forbindelse med min engelskeksamen. Jeg havde valgt at fortælle om Marilyn Manson, som eftersigende skulle være satanist, og derfor var min mor stærkt imod det. Personligt havde jeg ikke noget imod ham, han er jo trods alt et menneske som alle os andre, men det kunne min mor ikke se.

Jeg, som ikke kan li’ at skændes med min mor, brød sammen og løb grædende ned til mit værelse og låste døren. Derinde græd jeg i lang tid, inden jeg besluttede mig for, at ringe til min mormor. Min mormor som jeg fortæller alt. Min mormor, som jeg spøger om råds. Min dejlige mormor, som jeg altid snakker med først, før jeg siger noget til min mor. Jeg tuede imens jeg snakkede over telefon med hende. Da hun har den samme tro som min mor, rystede det hende, at jeg ikke længere troede på det.

Bagefter ringede min mormor til min mor, og fortalte hvad jeg følte og hvordan jeg havde det.