At ens mor ikke kan forstå, at jeg ikke tror på det hun tror på, kan til tider være rigtig hårdt. At skulle gå med til møder, selvom jeg helst vil blive hjemme. At skulle studerer om min mors tro med en gammel dame, uden at være motiveret, det er virkeligt svært.
Jeg havde gået med de følelser i godt et år. Jeg havde låst dem inde og besluttet, at jeg ikke ville fortælle det til nogen. Men så, for ikke så lang tid siden, endte mig og min mor i et kæmpe skænderi. Det var i forbindelse med min engelskeksamen. Jeg havde valgt at fortælle om Marilyn Manson, som eftersigende skulle være satanist, og derfor var min mor stærkt imod det. Personligt havde jeg ikke noget imod ham, han er jo trods alt et menneske som alle os andre, men det kunne min mor ikke se.
Jeg, som ikke kan li’ at skændes med min mor, brød sammen og løb grædende ned til mit værelse og låste døren. Derinde græd jeg i lang tid, inden jeg besluttede mig for, at ringe til min mormor. Min mormor som jeg fortæller alt. Min mormor, som jeg spøger om råds. Min dejlige mormor, som jeg altid snakker med først, før jeg siger noget til min mor. Jeg tuede imens jeg snakkede over telefon med hende. Da hun har den samme tro som min mor, rystede det hende, at jeg ikke længere troede på det.
Bagefter ringede min mormor til min mor, og fortalte hvad jeg følte og hvordan jeg havde det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar