En Krig

En kedelig og grå torsdag morgen, hvor undervisningen ikke rigtig fanger en, kommer man nemt til, at tænke tilbage. Tilbage til en tid hvor man troede alt var godt, hvor mor kunne klare alt og hvor man ingen bekymringer havde. Sådan er det måske for de fleste, men ikke for mig. Jeg kan ikke just sige, at min barndom var let som en leg, eller at jeg ingen bekymringer har haft, for det har jeg og endda en masse. Jeg har ikke kunne støtte mig til en far i lang tid, eller snakke med en stor del af min familie.

Da jeg var 5 år gammel blev mine forældre skilt, fordi min far var utro. Dette fik jeg først af vide for et år siden, hvor "den store krig" mellem mine forældres familier var på sit højeste. Min mormor og hende eksmand Sten, var i en lang periode bedste venner med min fars storesøster Bodil og hendes mand Poul, men en dag valgte Bodil og Poul, at forlade Jehovas vidner, og begyndte at hade min mormor og hendes forhenværende mand Sten. Efter det blev min fars storebror Jørgen også udstødt, sammen med hans kone. Min far blev også udstødt, da han som skrevet var min mor utro.

Til trods for, at hans søskende forlod Jehovas vidner, er min onkel Tommi blevet. Indbyrdes er forholdet mellem min fars familie heler ikke noget at juble hurra for...

Da min farfar døde, måtte mine søskende og jeg selv ikke komme med for min onkel Tommi, da det var for "hårdt" for min farmor. Det var der oven i købet flere der mente. Min mor var selvfølgelig blevet rasende; vi havde jo ligeså meget ret til, at sige farvel til vores farfar en sidste gang, som vores fætre, der var blevet inviteret til begravelsen, havde. Det endte selvfølgelig med, at min stædige mor vandt og vi kom med til begravelsen.

Da min far søgte om fællesforældremyndighed toppede "krigen." Min mor var bange for, at han ville kræve, at vi skulle bo hjemme ved ham. Hun var også bange for, at han ville sige, at vi ikke måtte tro på det samme som min mor. I den periode havde jeg det virkelig elendigt. Min far og mor ringede indbyrdes, skændes og råbte af hinanden. Min mor begyndte at græde, fordi hun var bange for at miste mine søskende og mig.

I hele den lange periode var jeg ikke i skole, jeg ville ikke spise noget og jeg var ved at gå ned psykisk... Dog endte det bedre end forventet. Min far fik fældes forældre myndighed og han forlangte ikke andet. grundet til, at han ville have den fældes forældre myndighed, var simpelthen fordi, at han ville vise, at han var der for mig og mine søskende. Det troede og tror min mor bare ikke på.